Underviser til erhvervsjura på IBC Fredericia

Kan du undervise i erhvervsjura på gymnasialt niveau, og har du lyst til at arbejde med unge mennesker i udvikling? I så fald kan du være den underviser, vi står og mangler på IBC i Fredericia. 

Vi er en organisation med en flad struktur, som lægger vægt på flerfagligt samarbejde, pædagogisk udvikling, og at det skal være sjovt at undervise i og at gå i gymnasiet.

Handelsgymnasiet på IBC Fredericia er en velfungerende skole, hvor vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og elevtrivsel. Vi står for et positivt menneske- og elevsyn, der tager udgangspunkt i, at alle gerne vil og kan bidrage til fællesskabet. Vi ser en mangfoldighed i elevgruppen og medarbejdergruppen som en styrke. 

Vi bestræber os altid på en ordentlig omgangstone, der også kan rumme uenigheder og diskussioner. Vi gør os umage med vores opgave og med hinanden.

Både teams, klasseteams og faggrupperne er velfungerende. Det faglige og det tværfaglige indhold prioriteres. At eleverne trives, ser vi som en vigtig forudsætning for, at de lærer noget. Der er løbende tæt kontakt mellem elever, undervisere, administration og ledelse.

Vi har de seneste år haft særligt fokus på udvikling og pædagogiske veje til trivsel, bl.a. i et samarbejde med Center for Ungdomsforskning. Derudover har vi været involveret i et projekt med Region Syddanmark, hvor både elever og ansatte arbejder med at gøre klimaspørgsmålet til noget, som ligger tæt på elevernes hverdag. Endelig arbejder vi også med en proces omkring at gøre eleverne til bedre og mere bevidste brugere af digitale devices, herunder også kunstig intelligens. 

Vi forventer efter sommerferien at beskæftige godt 50 hhx-undervisere til ca. 650 elever fordelt på 25 klasser.

Om dig 
Vi forventer, at du har en relevant kandidatuddannelse. Det er en fordel, hvis du har pædagogikum eller erhvervserfaring, men det er ikke et krav.

Stillingen
Stillingen er et årsvikariat. 
Din arbejdsplads vil primært være i Fredericia, med mulighed for et enkelt hold i Kolding.

Ansættelsesforhold
Ansættelsesgraden vil som udgangspunkt være på 80 %.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation. 

På IBC ønsker vi, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets, og vi ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund.

Tiltrædelse
1. august 2025

Ansøgningsfrist
1. juni 2025

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte rektor Jakob Lund på tlf.: 2528 4200, hvis du har spørgsmål.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Jakob Lund Campuschef, rektor +4525284200
Tiltrædelse: 1. august 2025
IBC AABENRAA
I Dr. Magrethes Vej 6-12 I 6200 Aabenraa I +45 7224 1600 I

IBC KOLDING
I Tvedvej 7 I 6000 Kolding I +45 7224 1600 I

IBC INNOVATIONSFABRIKKEN
I Birkemosevej 1 I 6000 Kolding I +45 7224 1600 I




IBC INTERNATIONAL BUSINESS COLLEGE
I CVR-nummer 19954617 I EAN-nummer 5798000553965 I email: adm@ibc.dk I
IBC FREDERICIA OG MIDDELFART
I Mosegårdsvej 1 I 7000 Fredericia I +45 7224 1600 I

HF OG VUC FREDERICIA
I Mosegårdsvej 1 I 7000 Fredericia I +45 7224 2092 I