Klar til at skifte gear? Bliv underviser i vejspedition hos IBC
Du har styr på logistik, ruter og deadlines. Du har arbejdet med vejspedition i årevis og ved, hvordan hverdagen i branchen ser ud. Men måske er du klar til at bruge din erfaring på en ny måde – en måde, hvor du gør en forskel for nye speditører på vej ind i branchen.
Hos IBC Hovedforløb søger vi en ny kollega, der vil være med til at uddanne og inspirere fremtidens speditører. Du behøver ikke være underviser i dag – vi hjælper dig godt i gang. Det vigtigste er, at du har lyst til at dele din viden og være en rollemodel for unge mennesker på vej ind i branchen.
Hvad går jobbet ud på?
Du bliver en del af et stærkt team, der underviser på Hovedforløbet i Spedition.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- Undervise i fag, der matcher din erfaring fra branchen
- Skabe kobling mellem teori og praksis
- Vejlede elever og afholde fagprøver
- Udvikle undervisningsforløb og materialer
- Besøge elevernes læresteder og samarbejde med virksomheder
Hvem er du?
- Du er speditøruddannet og har solid erfaring med vejspedition – fx som disponent, speditør eller transportplanlægger
- Du er nysgerrig og har lyst til at lære nyt
- Du trives med at formidle og samarbejde
- Du har mod på at prøve noget nyt – og lyst til at gøre en forskel
- Hvis du ikke allerede har en Diplom i Erhvervspædagogik, har du mod på at tage den i løbet af dine første års ansættelse
Hvad får du hos os?
- Et meningsfuldt karriereskifte med stor indflydelse
- Et fleksibelt job med store frihedsgrader
- Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger
- Mulighed for at præge en uddannelse i udvikling
- En arbejdsplads med højt til loftet, humor og hjerte
Ansættelse
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Uddannelsesforbundet
Dit arbejdssted vil være i Kolding.
På IBC ønsker vi, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets, og vi ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund.
Tiltrædelse
1. februar 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist
3. december 2025 – vi holder samtaler løbende
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål eller bare lyst til at høre mere? Ring til Uddannelseschef Mona Syndergaard på +45 25 28 43 18.