Underviser til IBC HF og VUC
IBC HF og VUC søger en lærer, der kan undervise på vores skoler i Aabenraa, Fredericia og Haderslev. Vi søger en lærer med undervisningskompetence i matematik, FVU digital og erfaring med Special Pædagogisk Støtte(SPS) samt ordblindeundervisning – men vi er åbne for andre fagkombinationer
IBC HF og VUC er en skole for unge og voksne, hvor der undervises på mange niveauer, og hvor kursisternes kulturelle og sociale baggrund er meget forskellige. Denne mangfoldighed anser vi som en styrke for skolen, og vores undervisere er meget engagerede, både i undervisningen og i arbejdet omkring de enkelte klasser og hold.
Vi tilbyder
- en arbejdsplads med højt til loftet, en uformel og humoristisk omgangstone samt:
- en høj grad af fleksibilitet i forhold til planlægning af arbejdsopgaver
- plads og rum til nye idéer
- engagerede kollegaer og mangfoldige og afvekslende arbejdsopgaver
Din profil
- Du brænder for et voksenpædagogisk miljø
- Du har mod på at undervise på vores virksomhedshold
- Du har lyst til at arbejde med relationer og fællesskaber
- Du kan prioritere din tid i en omskiftelig hverdag med løbende optag
- Du bidrager til et godt studiemiljø for vores kursister og elever
- Du har kan tilpasse din undervisning til flere målgrupper i den samme undervisning
- Erfaring fra arbejdet med ordblinde og anvendelsen af læse- og skriveteknologier i undervisningen er et plus – men ikke et krav
Ansættelse
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den pågældende organisation.
På IBC ønsker vi, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets, og vi ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund.
Der er mulighed for deltidsansættelse.
Tiltrædelse
Hurtigst muligt
Ansøgningsfrist
Send venligst din ansøgning, cv og andre relevante dokumenter hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler.
Stillingen vil derfor være besat, når vi har fundet den rette.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Rektor Kirstine Gammelgaard, kssg@ibc.dk eller tlf.: 72242840/30101746